CRAWFURD MEDIA er et foto- og filmproduktionsselskab, oprettet og administreret af fotograf Jacob Crawfurd siden januar 2004. Crawfurd Media har base i København og tilbyder fotografering, videoproduktion og kommunikationsarbejde - både i Danmark og i udlandet.
Jeg arbejder med personlig indlevelse og tilbyder professionelle og kreative løsninger på store og små opgaver. Jeg arbejder med mine kunder for at finde den bedste måde at fortælle historien eller få den bedste vinkling på et foto. Når opgaven er defineret og aftalt, kan du være sikker på at prisen, vilkår og leveringstiden holder.
Mine opgaver er ofte små projekter i sig selv, men jeg har også mange tilbagevendende kunder og opgaver som freelance fotograf/videofotograf, hvor jeg arbejder sammen f.eks. journalister, der besøger Danmark. På disse opgaver yder jeg ofte også assistance med research eller fungerer som en slags lokal "fixer".
I mit daglige arbejde bruger jeg de færdigheder jeg har fået gennem mange års erfaring med kommunikationsarbejde, kombinerfet med faglig/teknisk viden og erfaring med projektledelse. Før jeg oprettede min egen virksomhed, var jeg ansat i mere end 10 år i det danske firma 'Vision' hvor jeg bl.a. producerede multimedieindhold, hjemmesider, udstillinger, video og meget mere. Blandt vores vigtigste klienter var de store brobyggerier: Øresundsbroen og Storebælt. Endnu tidligere har jeg arbejdet som freelance videoproducent og producerede også indhold til ungdoms-tv (Transit) på DR.
En hel del af de projekter jeg arbejder med har forbindelse til afrikanske emner. Det er f.eks. fotos og videoer med kunstnere fra kontinentet eller informationsmateriale om udviklingsprojekter og fair trade-producenter. Som projektkoordinator og PR-ansvarlig for den årligt tilbagevendende Couleur Café festival i København var jeg i mere end 10 år været direkte involveret i promovering af musikere og "afrikansk kultur" i Danmark. Tidligere har jeg været involveret projketet 'Miss Africa Denmark' og medarrangør af koncerter med blandt andet Magic System og Alpha Blondy. Jeg redigerer og opdaterer en velbesøgt kulturkalender på facebook.com/africadk