Koncertfotograf / Musikfotograf

Har dit band brug for nye skarpe koncertbilleder -eller måske et nyt gruppefoto eller portræt til coveret? Jacob Crawfurd har stor erfaring med scenelys og de uforudsigelige forhold, der ofte gør sig gældende sig gældende ved koncerter på små eller store spillesteder. Jeg finder de bedste vinkler, fanger stemningen og de helt rigtige øjeblikke hvor det hele spiller. Alt efter hvad vi aftaler, sørger jeg naturligvis for både totaler, nærbilleder, backstage, interaktion med publikum og hvad der ellers kan fortælle historien bedst muligt. Som koncertfotograf mærker jeg rytmen, følger med i soloerne, formidler stemningen og er samtidig diskret når det er påkrævet.

Mine fotos er ikke bare flade pixels; jeg bestræber mig på at fylde dem med dybde og detaljer. De er skabt med tanke på lys, komposition og det unikke i hvert enkelt øjeblik.

Se de mange eksempler på musik og scenefotos her på min hjemmeside og tøv ikke med at kontakte mig når du skal have lavet nyt materiale til PR, presse, web, eller SoMe.

Jeg tager bl.a. fotos til AllThat.dk og jeg er hjemmevant på en lang række festivaler, herunder Roskilde Festival, Copenhagen Jazz Festival og WOMEX. Jeg laver selvfølgelig også teaterfotos, performance og dans, samt videooptagelser.

 


Mere info: Firmaportrætter/medarbejderfotos | Event- og konferencefotos | Dronefotografering | Folkemødefotograf